Stik til søs og se nogle af de mest imponerende natursteder i det sydlige Thailand på denne bådtur i Phang Nga-bugten. Flydende landsbyer, kalkstensklipper og skjulte templer i huler – denne tur byder på lidt af det hele: natur, kultur og imponerende udsigt værd at forevige med kameraet.
Vi starter ved Samed Nangshee Skywalk, et enestående sted at se solopgangen med udsigten til bugten. Derefter går turen til en hemmelig lagune, hvor du kan ro i kano mellem kalkstensklipper – enten med en lokal roer eller alene som et ekstra tilvalg. Dernæst går turen til James Bond-øen eller Khao Phing Kan, der er berømt for sine skrånende kalkstensformationer og den nærliggende Ko Ta Pu, den ikoniske 20 meter høje klippe, der rager op af havet – den spillede en hovedrolle i en klassisk Bond-film.
Bagefter besøger vi Koh Panyee. Dnne flydende landsby er kendt for sin fodboldbane på vandet og livlige fiskermiljø. Du nyder en lækker thailandsk frokost på et lokalt sted, inden vi begiver os til Phung Chang-hulen inde i et elefantformet bjerg. For at afrunde dagen oplever du Wat Tham Suwan Khuha – også kendt som Abetemplet – der huser fredfyldt liggende Buddha og frække aber, der strejfer rundt udenfor.